Infektionssygdomme hos katte

Luftvejssygdomme

Luftvejssygdomme er blandt de mest udbredte kattesygdomme, og man kan  heldigvis vaccinere mod en del af dem.

Panleukopeni - kaldes Kattesyge - eller Felin Parvo.

Det er heldigvis  sjældent at huskatte får denne sygdom, da det er en af de sygdomme, der vaccineres mod, og hvor vaccinen dækker næsten 100%. Der er lavet test på vaccinen, og hvis katten har modtaget sine første vacciner (8-12 uger) og revaccineringen et år senere, så dækker denne vaccine i hvert fald 9 år.

Katteinfluenza begrebet dækker over 2 forskellige vira - nemlig Herpes og Calici virus.

 Herpes - alias felin rhinotracheitis er et virus der kan give flere forskellige symptomer.  Det mest almindelige symptom er snue med nysen og næseflod.

I starten er næseflodet klart, men det bliver hurtigt gulligt og evt. blodblandet. Hvis der fortrinsvis er snue, vil der kun være lav feber, og katten vil som regel spise. Denne milde form for for herpes forsvinder normal i løbet at 7-14 dage.

Men nogle katte får en mere omfattende form for herpes, hvor de både får snue, betændelse i tungen, svælget, luftrøret (glossitis, pharyngitis, thraceitis) samt høj feber og vil ikke spise. Man vil hyppigt se katten savle kraftigt. Denne form er mere alvorlig og kan gå over i lungebetændelse.

Conjunctivitis (bindehindebetændelse i øjet) er ikke så hyppig som snue, men når det forekommer er er infektionen som regel bilateral (omfatter begge øjne). I starten ses klart øjenflod, der hurtigt bliver gulligt. Katten vil blive meget lysfølsom og vil knibe øjnene sammen. Kronisk mild conjunctivitis og snue kan forsætte i uger og sågar måneder for nogle katte. En af de ting, der er et stort problem med herpes, er at det kan give kroniske hornhindesår samt kronisk snue og bihulebetændelse.

Det store problem ved herpes er, at hvis katten får sygdommen, vil den have sygdommen resten af livet. Ikke således at katten hele tiden er syg, men at katten, hvis den udsættes for stress i forbindelse med udstillinger, eller andet - f.eks behandling med binyrebark hormon, vil reaktivere virus og få udbrud. Det andet store problem, er at katten kun udskiller virus i forbindelse med udbrud. Så man er ikke sikker på at kunne påvise viruset ved en test.

Der testes i øvrig ved at tage en svælgprøve med steril-vatpind i dyrkningsvæske, der f.eks sendes til University of Glasgow.

Behandling med antibiotika sker kun for at forhindre sekundære infektioner.

Ved herpes-conjunctivitis er det relevant at behandle med øjendråber, der ikke indeholder binyrebark hormon.

Yderligere behandling går ud på at begrænse virusudbrudene. Det gøres med aminosyren lysin - 250mg pr. dag i 5 uger, hvis udbrud.

 Hvis den drægtige hunkat inficeres med herpes kan det fremkalde abort, eller de nyfødte killinger kan blive smittede med herpes som fostre, hvilket giver en høj dødelighed blandt de nyfødte.